Symboltydning af en drøm

Jeg måtte have lidt hjælp. Jeg kunne ikke finde ud af det selv. Var faktisk helt blind.
Det er drømmetydning jeg snakker om, så vi bliver lidt endnu i symboltydningens verden. Og selv om det handler om symboler i en drøm, så sker tolkningen på samme måde som ved clairvoyance.

Ikke fordi jeg har nogen stor erfaring i drømmetydning. Men denne drøm var lang, detaljeret og smækfyldt med symboler og jeg ved bare, at den har noget vigtigt at sige til mig. Det mærker jeg langt ind i mit inderste. Den har et vigtigt budskab og nogle svar, som kan hjælpe mig videre i min udviklingsproces.

Jeg advarer på forhånd. Dette bliver et langt indlæg. Helt sikkert længere end du er vant til fra mig. Men som trofast læser ved du allerede, at jeg aldrig kan finde ud af at gøre noget kort, fordi jeg har meget på hjerte.

Natten til den 1. december 2016 drømte jeg denne lange og uhyggelige drøm og jeg har arbejdet på tolkningen af symbolerne lige siden.
Da jeg vågnede, var jeg ikke ude af mig selv, som jeg plejede at være. Faktisk var jeg bare lidt irriteret over den sluttede, for jeg ligesom manglede en slutning, en mening.
Jeg tænkte på at sove videre. Måske drømme ville fortsætte. Men jeg fandt ud af, at den gerne ville skrives ned. Netop fordi den forekommer vigtig, med et budskab, som kan løfte sløret for noget, jeg har søgt svar på. Drømmen stod levende, klar og tydelig, da jeg vågnede.

Jeg drømte, at jeg er på en plads sammen med min mand. Han har arbejdstøj på og det varer ikke længe før han skal på arbejde. Bygningerne rundt om pladsen har nogle store facadevinduer. Og jeg har fornemmelsen af, at, at nogen kigger på mig indefra. Og tænker det var mærkeligt, for jeg havde jo boet derinde engang og dengang var der ikke nogen åndelig aktivitet.

En dame kommer ud derinde fra med en skål med de røde Ritter Sport chokolader i. Et par pakker eller 3 og giver dem til min mand. Det er åbenbart en bestilling han har lagt derinde hos servicedamen. Lidt senere kommer hun ud med et glas champagne eller noget med bobler i. Også til ham.
Han går på arbejde og jeg går hjem. Jeg får en tanke omkring chokoladerne og kalder på ham ned ad en trappeskakt. Vi bor i en penthouselejlighed. Det er en så luftig tanke, at jeg ikke rigtig kan få fat i den. Jeg er ikke alarmeret. Han svarer på min kalden og jeg bevæger mig ned af trapperne.

Trinene er lige under hinanden og ikke forskudt som normalt. Men det er ikke noget problem. Jeg svæver ligesom et stykke over trinene. Et enkelt sted kan jeg ikke holde i gelænderet, fordi der står noget i vejen, et øjebliks bekymring, men det går fint alligevel.

Nede foran ham spørger jeg om han har glemt at fortælle mig noget. Han indrømmer, at han ser en anden og har gjort det i lang tid. De ses, når han skal forestille at være på arbejde. Hun er så glad og taknemmelig, fordi han har givet hende et drengebarn. Hendes familie er også meget glade for min mand er kommet ind i deres familie. Chokket gjalder i min krop, sind og sjæl over han har en søn med hende. Det virker alvorligt.
Chokoladerne og champagnen er til hende. Han er på vej derhen. Bare et par timer om formiddagen og så videre på arbejde igen.

Så er jeg lige pludselig i en grotte, hvor gulvet består af ujævne klipper og småsten. Der står en kæmpe granitelefant og fylder næsten al pladsen, så man kun lige kan komme rundt ude ved væggene. Den står ustabilt på det skrånende og ujævne klippegulv. Jeg skubber til den, så den rokker og vælter til sidst. Den går fuldstændig i stykker. Det viser sig den er lavet af guld indeni.
Jeg tænker, at jeg hellere må indberette det til min arbejdsgiver, at elefanten er gået i stykker. De har krav på at vide det.

Pludselig befinder jeg mig svævende oppe under grottens loft ude langs væggene. På samme måde som på trappen. Jeg rører ikke rigtig væggen men alligevel ”holder” den mig.
Nede ved grottens gulv er der et lille hul i væggen. Der kommer en slange ind. Den er sølvfarvet helt præcist som en sild, også med skæl. Den fanger et lille dyr med pels, måske en dværghamster. Så får den øje på mig og giver sig til at springe op i luften for at få fat i mig. Overrasket over den kan springe, bevæger jeg mig frem langs væggen, stadig svævende under loftet. Den er kun ganske få cm fra mig. Jeg forsøger at slå den væk med en tøjbamse, måske en slags krokodille. Jeg rammer ikke. Jeg kan heller ikke rigtig få kraft eller retning i slaget efter den.

Med et er den erstattet af en anden slangelignende tingest. Denne er sort og gul og har 4 små ben. Den kan også springe. Efter mange ihærdige forsøg får den fat i mig og bider sig fast lige under mit højre knæ på ydersiden. Dens spidse og lange hugtænder forsvinder ned i mit ben. Jeg skriger af smerte og frygt og svæver ud på en gigantisk vandresten, med slangen siddende fast i mit ben. Det er et skrig i smerte over den fik mig. Jeg har kæmpet, flygtet, forsvaret mig men tabt. Alt virker tabt. Stående deroppe på stenen synger jeg teksten ”I am calling you” trukket i det uendelige med lange vokaler, gentaget og gentaget. Jeg har ikke så meget vejr og dermed ikke så stor kraft i min stemme, men alligevel når min sang langt ud for den er inderlig og fra mit sårede og blødende hjerte.
Vågner med sangen kørende i mit hoved. Jeg ved ikke, hvem der synger den, men jeg ved den findes i virkeligheden.

 

Hvis du har fulgt med herinde, så ved du, at drømme med slanger har været et tilbagevende tema hos mig. Også møder med dem i virkeligheden. Og at jeg bliver lige chokeret hver gang. Vågner som regel svedig, stakåndet, grædende og må op på toilettet for at ryste drømmen af mig. Bare for at møde en ligbleg kvinde i spejlet med store vilde, mørke øjne og hår der står ud til alle sider og blive forskrækket over det.

Og ærlig talt er jeg alvorligt træt af disse tilbagevendende mareridt. Hvis bare jeg kunne finde ud, hvad budskabet er, så vil de stoppe. For så er det intet at fortælle. Noget fra min underbevidsthed vil gerne kigges på. Jeg lover dig, at det vil jeg sandelig også gerne, så drømmene ikke kommer igen. Jeg vil hjertens gerne tage livtag og kigge dybt ind i mine egne skygger – når jeg vågen!

Nå, men hvad betyder alle disse symboler i min drøm?
Selv fandt jeg ud af, at følelsen af at alt var tabt, da slangen fik fat i mig, rent faktisk betyder at jeg HAR tabt. Til min egen stædighed.

Kender du det med at være så viljestærk og stædig, at den alene kan holde dig fra noget, som er bedre?

Du mener at vide, at alt kan klares ved hårdt arbejde, fornuftig tænkning og “plejer”, fordi det altid har virket – indtil nu og nægter at indse, at der er en anden vej. Nægter at åbne øjnene mod det nye, fordi du er lidt bange for det. Du tror du vil det gamle. Det har du ønsket dig. Og det nye kræver forandring, måske en forandring du ikke kan overskue – og du ville jo også det andet, det gamle. Fik det til at ske.
Faktisk er du stagneret i det gamle, føler dig uengageret og forstår ikke rigtig hvorfor denne følelse af distance til det glade liv fyldt med lethed og glæde og den kvælende fornemmelse af utilfredshed er til stede. Rådvild fornægter du dine følelser. Fordi de skræmmer dig og ikke kan overskue konsekvenserne. Du orker ikke rigtig det forandringen kræver. Føler måske du ikke har kræfterne til det. Faktisk forstår du dem heller ikke helt.

Når man er det sted, lige der i følelsesforstoppelsen, så er det, at hjælpen er nær og det på en måde, hvor den er særdeles tydelig, så man for hundan kan forstå det. (Hundan er et bornholmsk stuerent bandeord. Kan sagtens anvendes i bedstemors selskab uden besked om at vaske munden med sæbe).

Det var min egen indædte stædighed jeg havde tabt til.
Og faktisk følte jeg i dagene efter en lettelse over endelig at have givet slip. At jeg endelig overgav mig og lod tilliden tage over til at alt ville ordne sig til det bedste for mig.

For jeg var meget forvirret over, at jeg ikke lykkes med at manifestere tingene. Jeg har kendt manifestationsteknikkerne siden jeg var 4 år og har med held brugt dem til at tiltrække alt muligt i mit liv, lige fra situationer, hændelser, omstændigheder, mennesker – you name it.

Jeg blev pludselig bange for at gøre noget forkert. At jeg overså noget. At jeg udsendte modstridende signaler om, hvad jeg ville have. At det var derfor tingene ikke lykkedes.

Men da jeg overgav mig, så jeg, at det nogle gange handler om guddommelig timing. At jeg intet gjorde forkert, men måtte lære at have tålmodighed og tillid til at tingene vil ske, når tiden er rigtig. Acceptere at jeg ikke med hverken stædighed eller hårdt arbejde med “plejer” i hånden har nogen som helst indflydelse på dette.
Den indsigt er der stor lettelse i.

Men jeg måtte have hjælp til meget af det andet i drømmen.
Og da jeg mødtes med nogle livskloge, forstandige kvinder med drømmetydningsuddannelse forleden, fik vi kigget på de øvrige symboler i min drøm.

Det er sådan, at alt i drømme handler om den som drømmer drømmen. Også i form af andre skikkelser. Dvs. min mand, den anden kvinde og drengebarnet handler om mig, noget i mig. Det hele i drømmen hænger sammen.

De der frygtindgydende slanger handler om kundalinirejsning. Det lyder frækt, men det er det ikke. Det betyder bare, at ALT vælter op fra underbevidstheden til bearbejdelse for at blive klogere. At slørene glider til side, så man ser alting klart. Og man er ikke i tvivl, når det sker. At der er noget usædvanligt i gang.

De store vinduer, som i drømmen var store, mørke og blev set ud af, symboliserer mine clairvoyante evner. Det jeg kan se. At jeg undres over den nu tilsyneladende åndelige aktivitet bag vinduerne handler om, at jeg endelig er på vej til at ville egne evner alvorligt og tage fat om det arbejde, jeg er kommer for at gøre. Det føles rigtigt og bakkes op af overgivelsen efter den stædige kamp.

Chokolade og bobler handler om det søde i livet. At tage det ind. Det kan jeg godt. Skal bare huske det. Ikke alt kræver en biden-tænderne-sammen, stædighed og kamp. Livet kan godt være nydelsesfuldt, sødt og let, hvis man tør overgive sig og have tillid til at universet jo bare sørger for at jeg følger den vej, jeg selv har lagt for dette liv. Det ved jo, hvad det gør.
At jeg er stivnakket og stædig ligger i personligheden som en udfordring på kontraster. Det er jo igennem dem vi erfarer og blive vise.

Utroskab handler om noget ikke ses selv om det sker lige foran næsen på mig. Mine evner som jeg har overset, negligeret og ikke taget alvorligt er den måde jeg har været utro på. Mod mig selv. Jeg har ikke troet på dem og troskab handler jo om at tro på nogen. I dette tilfælde mig selv.

Elefanten (jeg elsker elefanter, de trækker i mit hjerte uden jeg rigtig kan forklare hvorfor) handler om at være følsom og der er guld i at være følsom. Det fik jeg jo vist ved, der var guld i elefanten, da den gik i stykker. Igen, clairvoyante evner kræver en vis følsomhed over for at mærke energier og de subtile, ordløse understrømme. Guldet viser der er penge i det for mig.

I am calling you sangen handler om at jeg kalder på mig selv. Jeg vil gerne blive hel i mig selv.
En venlig sjæl fandt den på YouTube for mig. Så det var rigtigt nok, at den eksisterer i virkeligheden.

Drengebarnet er symbol på noget er på vej til at vokse sig større. Igen handler det om clairvoyance, som er i fuld udvikling til nye højder.

Jeg sagde jo, det blev langt. Og sikke mange symboler for det samme. Tja, jeg skal åbenbart have det ind med teske og mange gange før jeg fatter det. Men nu giver det mening. Det mærkes langt ind knoglerne.

This entry was posted in Gratis.

Mange historier

Uha jeg har så meget, jeg gerne vil dele med dig, så jeg faktisk ikke kan finde ud af at få det ned på papir.

Det står i pænt i kø, men så alligevel sker der noget undervejs, så der kommer kludder og uorden i køen. Det gør jeg faktisk ikke rigtig kan hitte hoved eller hale i det.

Der er noget om symboltydning fortsat. Der er nemlig nogle meget dygtige mennesker, som har budt ind med deres egen tolkning af mit billede.

Jeg er ikke så lidt imponeret.

Ligeledes er jeg blæst bagover af en læsning ud fra mit studenterbillede, som jeg lagde op for længe siden, engang i sensommeren.

Der er også noget om tydning af en lang drøm, jeg havde i begyndelsen af december. Den var så smækfyldt med symboler, at det har taget mig lang tid at tyde den. Og faktisk måtte jeg også have hjælp fra kyndige mennesker ud i drømmetydning til at komme ordentlig til bunds i den.
Det er et meeget laangt indlæg, som er så selvcentreret, så jeg er lidt i tvivl om det overhovedet er interessant for andre. Man er vist nødt til at være en læsehest eller noget der ligner, hvis man skal magte at følge med i den historie – og måske endda i det hele taget herinde.

Og ja, der var også farlige slanger med i den uhyggelige drøm. Faktisk nogle som evnede at springe! Temmeligt overraskende og skræmmende.
Sammen med utro ægtemænd, granitelefanter, som går i stykker og viser sig at indeholde guld. Der var også marcipanchokolade og champagne med. Trapper med lodrette trin og evnen til at svæve er også med. Plus store mørke vinduer med liv indenfor, som kigger ud selv om jeg ikke kan se nogen. Og så ender jeg med at blive bidt af den ene slange, hvilket afstedkommer en følelse af et uigenkaldeligt og smertefuldt tab. Det var en lidt voldsom nat.

Som med al anden symboltydning, så har de en fortælling med, oplysninger, som gemmer sig i symbolerne. Og intet betyder det man umiddelbart tror.

Der er mere som trænger sig på til skrivning. Noget om, om det mon er rigtigt, at man kan miste sine clairvoyante evner, hvis man misbruger dem?
Eller hvad det mon er, som sker, hvis de pludselig virker til at være forsvundet.
Om ens guider, skytsengel og andre hjælpere fra den åndelige verden kan finde på at forlade en? Så man er helt på egen hånd. Gisp, kan det ske?
Og om det er en kvalitet i sig selv at være afdød? I den betydning om man kan stole ubetinget på afdødes råd og vejledning?
Noget om husrens ønsker også opmærksomhed og forevigelse på papir.
Nå ja, der var jo også det om projektioner fra sidste nyhedsbrev.

Tror det bliver til historien om husrens på denne regnfulde og grå dag.

Det er en dejlig historie. Varm og fuld af kærlighed. Det er vist lige, hvad man trænger til på en kold, blæsende og våd vinterdag.

Forleden besøgte jeg en kvinde, som lige er flyttet ind i et virkelig charmerende hus i den gamle bydel i denne øs hovedstad. Det er et rart og stemningsfyldt kvarter. Stille og roligt.
I mange år havde der boet nogle ældre mennesker og det bar huset præg af, da hun flyttede ind. Der var ikke rigtig gjort det store mht. fornyelse igennem mange år. Sådan er det tit med ældre mennesker, synes jeg. De er nøjsomme og når tingene virker, så er der sådan set ikke rigtig nogen grund til at ændre på tingene, bare fordi de er gamle og udslidte. Det går jo.

Så hun havde været i gang med malerkosten til den helt store guldmedalje. De gamle og udslidte gulvtæpper var revet af og erstattet med lyse trægulve. Det hele var blevet meget vellykket, rigtig dejligt, varmt og hyggeligt.

Udsigten fra stuen var betagende og charmerende ned mod lystbådene, som vuggede og vippede i vandet. Der var så hyggeligt og stemningsfuldt i stuen og køkken, som begge havde fået en overhaling. Badeværelset stod stadig med de oprindelige mørkeblå fliser. Stemningen derinde var varm, hjertelig og tryg. Her kunne man roligt tage bad og være helt privat.

Den lille smalle entré havde stadig det hyggelige lyseblå småblomstrende tapet og matchende blå gerigter om dørene. Der var også en trappe op til 1. sal.

Nu var jeg der bare som gæst og ikke som en, der skulle rense eller mærke efter om der var åndelig aktivitet.
Men altså, der slipper altid noget igennem. Også selv om jeg ikke bevidst kigger clairvoyant på tingene, så mærker jeg altid stemninger. Jeg kan skrue meget ned for det, men helt slukke for det, kan jeg ikke.

Vi hyggede, snakkede, drak kaffe og spiste lune boller. Sådan går det tit, når man er 4 damer forsamlede. Den larmende stilhed skal man lede længe efter i sådanne situationer.

Der var engle til stede og ikke bare i form de af de pyntefigurer, der stod i vinduet.

Når jeg ser dem med mine fysiske øjne, så er det altid lysende partikler, som kun lige lader sig registrere for at lade mig vide, at de er der. Det er helt vidunderligt, smukt og intenst lys. De kan være blå, grønne, violette, lilla eller turkise. Hm, har vist ikke oplevet andre farver – endnu. Det kan jo være det kommer.
Ofte er de blå. Det var de også forleden.
Ja og så føles de ganske vidunderlige med deres dejlige, varme og favnende energi. Det er beroligende, både at vide de er der, fordi jeg kan se dem men også at mærke deres tilstedeværelse.

På et tidspunkt var jeg lige på toilettet og da jeg kom ind i stuen igen, var pendulet kommet frem for at spørge om den var åndelig aktivitet i huset. Det svarede ja.
Hun havde nemlig tænkt på at få det renset, da hun overtog det og det var det de snakkede om, da jeg vendte tilbage efter et besøg i rummet med de mørkeblå fliser.

Og her lige en indskudt bemærkning.
Der er forskel på rensning af huse. Det kan enten være en rensning af energiaftryk fra dem, som har boet i huset tidligere. Og så er der den med afdøde, som kan være til stede, fordi de endnu ikke er gået over til den åndelige dimension. Eftersom de er døde, har de ingen krop til rådighed, men af en eller anden grund bliver de alligevel hængende i den fysiske dimension. Årsagerne hertil kan være mange.

Jeg mærkede en stor kærlighed fra en afdød, som fra tid til anden besøgte hende og hendes børn. Det var den slags favnende og altrummende kærlighed, som typisk opleves fra en bedsteforælder til et barnebarn. Den slags hvor de er nærvende, beskyttende, favnende, beroligende og lyttende og bare ønsker os alt det bedste og bare så meget omsorg for os, at den trøster og healer uanset, hvad man har været ude for, som har gjort en ked af det.

Denne afdøde kom ind imellem for at holde øje med dem, passe på dem og lade sin kærlighed blive hængende i håbet om de ville mærke den og føle sig godt tilpas ved den og ad den vej måske mærke, at de er tænkt på og passet på. Behovet for observation og forsikringen til den afdøde selv om, at alt var i bedste orden. Det var missionen for den afdødes besøg, som jeg oplevede det.

Der stod en gyngestol midt i stuen. Et godt sted for en afdød at placere sig ved besøg og med sin holden øje med menneske, deres velbefindende og gøren og laden. En stille tilstedeværelse fyldt med kærlighed rettet mod beboerne.

Tit har snakken om besøg fra kære afdøde den effekt på de pårørende, at det er nødvendigt med lommetørklæder. Der er altid fugtige eller våde øjne ved disse lejligheder. Og møderne er altid overstrømmende kærlige og bevæger os alle. Også en tudesidse som mig. Det er helt ubeskriveligt smukt at være vidne til.

Som hun sagde, så skal der ikke renses eller frabedes besøg, da hun fandt ud af, hvem der besøger hende. Dette er ikke en vildfaren sjæl, som har brug for hjælp til at komme over i den ikke-fysiske dimension. Sjælen er godt nok gået over men vælger fra tid til anden at besøge hende og børnene. Af lutter kærlighed og omsorgsfuldhed.

Det kan godt forekomme, at en kær afdød besøger os fra tid til anden. Holder kærligt øje med os. En slags forvisning om at vi klarer os og så lige har en kærlig hilsen med. Måske en blød aen over kinden, håret eller hånden. En luftig og flygtig fornemmelse af dem. Varmen fra dem. Ikke den fysiske varme fra en varm hånd, men den hjertevarme, man har for et menneske, som betyder noget helt særligt for os. Den kan nogle gange opfanges i et lille glimt før den er væk igen. Du ved, den varme kærlighed man føler i hjertet, som kan mærkes af modtageren, hvis man lader den strømme. Også over flere kilometers afstand. Selv fra de andre åndelige dimensioner. Fordi man taler fra hjerte til hjerte. Og den slags snak er der virkelig strøm på, hvad enten man er tæt sammen fysisk eller i hver sin ende af verden.

Mht. energiaftrykkene fra de tidligere beboere, så havde malerarbejdet, gulvlægning og rummesteren rundt allerede renset ud i de gamle energier. Kvinden og børnene havde allerede fyldt meget af huset ud med deres egen energi og ad den vej indtaget huset uden hjælp fra space clearing, som rensning af energiaftryk og så hedder. Ingen tvivl om at det nu var deres hjem, hvor de kunne være trygge og glade.

Der var stadig lidt søvnig energi i entréen, men den vil forsvinde ret hurtigt ved brug af den. Når man går ud og ind af rummet mange gange om dagen, så afsætter man sin egen energi og sletter så at sige den gamle. Det sker automatisk hver gang de går op og ned ad trappen, som jo befinder sig derude.

Det var en meget smuk og hjertevarm oplevelse.

PS. Jeg har helt glemt at nævne den aften i intuitionens tegn, som løber af stablen den 23. marts. Det er en smagsprøve på, hvordan din intuition meddeler sig til dig, typisk vha. symboler – nu vi lige har været omkring emnet. Næsten halvdelen af pladserne er allerede væk. Hvis du vil med, så tøv ikke. Du kan se mere her.

PPS. Her i 11. time før udgivelsen af dette indlæg, besluttede jeg at nøjes med at linke til det lange skriv om min drøm og tydningen af den. Den satte mange ting på plads for mig og havde mange indsigter med. Det hele føles uhyre tilfredsstillende og nøgleordet er nok “føles”. Eftersom det er min drøm, er hele skrivet totalt selvcentreret og måske kan det være svært at følge mig i dette. Men du bedømmer selv.
Så hvis du mangler lidt godnatlæsning, kan du finde den her.

This entry was posted in Gratis.